Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Undersøiske Stenkulslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
henover den ujevne Flade, ligesom om den vilde lægge
sig til Hvile paa den, og hævede sig kun undertiden
lunefuldt op til Havfladen. J det sidste Tilfælde saae
jeg nogle forunderlige Billeder gjennem Vandets Krystal.
Jeg vilde endnu være bleven staaende længe ved
mit Vindue, for paa samme Tid at beundre Havet og
Himlen, hvis ikke Lugerne vare faldne til igjen. Da
det skete, befandt Nautilen sig lige ved Bjergvæggen.
Jeg kuude ikke danne mig nogen Forestilling om, hvor-
ledes den nu vilde manøvrere. Imidlertid rørte den
sig i nogen Tid ikke af Pletten. Jeg sov ind med
den faste Beslutning, at ville vaagne igjen, naar jeg
havde blundet nogle Timer.
Men da jeg den følgende Dag traadte ind iSa-
lonen, var Klokken allerede Otte. Jeg betragtede Ma-
nometret, der fortalte mig, at Nautilen flød paa Ocea-
nets Overflade. Forovrig hørte jeg tydeligt Trin paa
Platformen.
Jeg steg op til Lugen. Den var aaben. Men
istedetfor den lyse Dag, som jeg havde ventet, var jeg
omgiven af dybt Mørke. Hvor vare vi? Havde jeg
taget Fejl. Var det maaske endnu Nat? Ikke en
Stjerne glimrede, og forøvrig kunde Natten heller ikke
være saa dyb mørk.
Jeg stod der tvivlraadig og taus, da en Stemme
pludselig spurgte mig: »Er det Dem, Hr. Professor?
— Ah, Kaptajn Nemo, svarede jeg; vil De ikke
være saa god at sige mig, hvor vi for Tiden be-
finde os?
— Under Jorden, Hr. Professor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
