Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Kaskelotter og Hvalfiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Ned saae paa mig med et meget fiffigt Blik.
»Jeg for min Del, sagde han, har engang faaet
et Slag af en Hvalfiskehale, — ja jeg mener min Baad.
Mine Kammerater og jeg bleve kastede op i en Højde
af atten Fod. Men i Sammenligning med Profes-
sorens Hvalfisk var min jo kun en Hvalfiskeunge.
—— Leve disse Dyr længe? spurgte Jean.
— Tusinde Aar, svarede Kanadieren, som var
det den naturligste Ting af Verden.
—- Og hvoraf veed De det, Ned?
— Fordi man veed det.
—— Og hvorfor veed man det?
—- Jo, fordi man veed det.
— Nej, min kjære Ned, man veed det ikke, men
man antager det, og det gjør man af følgende Grund.
For fire hundrede Aar siden, da Fiskerne for første
Gang jagede Hvalen havde disse Dyr et meget større
Legeme end nu. Man slutter derfor fuldstændig logisk,
at de nuoærende Hvalfiskes mindre Størrelse komme
af, at de ikke have havt Tid til at voxe saameget, som
de kunde. Det er dette, som bragte Bufson til at
sige, at disse Hvaler burde og«kkji1de leve i tusinde
Aar. Forstaaer De?«
Ned Land forstod Jngenting’«.O Han hørte ikke
mere paa det, som blev sagt; Hvaslfisken kom bestandig
nærmere, og han slugte den med Ojnene
»Se, udbrød han, det er ikke een Hvalfisk, det
er ti, tyve, det er en hel Skol! Og at man saa
Ingenting kan udrette her! At man skal see paa dette
og være bunden paa Hænder og Fødder!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
