- Project Runeberg -  En Verdensomsejling under Havet / Anden del /
183

(1872) Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Det sydliqe Ishav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



183

hvis Glands forandrede sig efter Taagens Luner. Paa
nogle af disse Masser opdagede vi grønne Aarer, lige-
som om man med Kobbervitriol havde draget store
Linier henover dem. Atter andre lignede umaadelig
store Amethyster. De første kastede Lysstraalerne tilbage
fra deres Krystallers tusinde Facetter, de sidste viste
herlige Kalkreflexer og vilde have været tilstrækkelige
til at opbygge en hel Stad af Marmor.

Jo længer vi kom fydpaa, desto mere tiltoge disse
flydende Øer i Antal og Størrelse. Polarfuglene
havde i tusindevis deres Neder paa dem. Der fand-
tes flere Arter af Stormfugle, som bedøvede os med
deres Skrig. Nogle af dem, der antoge Nautilen for
at være Liget af en Hvalfisk, fløj ned paa Skibet og
hakkede med deres Næb i Jernbellædningen.

Under denne Sejlads midt imellem Jsstykkerne
holdt Kaptajn Nemo sig ofte oppe paa Platformen.
Han gav nøie Agt paa disse øde Farvande. Under-
tiden saae jeg hans rolige Blik blive kjendelig oplivet.
Glædede det ham, at han var hjemme i disse Polar-
have, der ellers ere utilgængelige for Mennesker; følte
han sig som Herre over disse Egne, der ellers aldrig
blive befarne? Maaske. Men han talte ikke derom.
Han stod ubevægelig, undtagen naar han fandt det
nødvendigt selv at lede Manøvreringen.

Han styrede Nautilen med stor Dygtighed og und-
gik forsigtigt at støde sammen med disse uendelig store
Masser, hvis Højde varierede fra to hundrede til halv-
tredie hundrede Fod. Horifonten forekom os ofte at være
aldeles lukket. Paa Hojden af den tredsindstyvende
Bredegrad syntes ethvert Indløb at være sorsvundet.






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 1 17:40:41 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/omsejling/2/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free