Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Sydpolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Det var umuligt at opholde sig paa Platformen. Fra
Salonen, hvor jeg optegnede Begivenhederne fra denne
Udflugt til Polarfastlandet, hørte jeg Stormsuglene og
Albatrossernes Skrig. Nautilen laae ikke ubevægelig,
men sejlede langs med Kysten.
Den følgende Dag havde det hørt op med at
snee. Kulden var meget skarp. Termometret viste to
Grader under Nul. Taagen begyndte at lette, og jeg
haabede, at vi paa denne Maade snart vilde kunne
anstille vore Obfervationer.
Jeg havde endnu ikke seet noget til Kaptajnen,
da Baaden satte mig og Jean i Land. Ogsaa paa
dette Sted kunde man see, at Naturen var eller i et-
hvert Tilfælde havde været meget vulkansk. Overalt
saae man Spor af Lava og Bafalt, men jeg kunde
dog ikke opdage den Bulkan, som havde udkastet disse
Masser. Her, ligesom paa det Sted, hvor vi først
vare komne i Land, fandtes der en overordenlig stor
Mængde Fugle. Men de deelte deres Herredømme
over Polarfastlandet med store Grupper af Havpatte-
dyr, der laa stille og betragtede os, øjensynlig over-
ordenlig forbausede over at træffe os her. Nogle laa
udstrakte paa Jorden, Andre hvilte sig paa de flydende
Jsstykker, og atter andre kom op af eller dukkede nedi
Havet. De flygtede ikke, naar vi nærmede os dem,
thi de havde aldrig havt at gjøre med Mennesker, og
vare som Følge deraf heller ikke bange.
»Det var heldigt, sagde Jean, at Ned Land ikke
fulgte med os.
— Hvorfor det, Jean?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
