Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Sydpolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Flæsk. Derester lagde jeg mig og anraabte, som om
jeg kunde have været en Hindri, det straalende Him-
mellegeme om at vise sig naadigt.
Den følgende Dag, den 21de Marts Kl. Fem
om Morgenen steg jeg op paa Platformen. Jeg traf
der Kaptajn Nemo.
»Det begynder at klare op, sagde han, og jeg
har godt Haab. Efter Frokosten ville vi begive os
i Land for at see os om efter et Observationspunkt.«
Efterat vi vare komne overeens om dette Punkt,
opsøgte jeg Ned Land. Jeg vilde føre ham med mig.
Men Kanadieren vægrede sig, og jeg indsaae meget
godt, at ligesom hans Taushed, saaledes blev ogsaa
hans daarlige Lune større fra Dag til Dag. J det
Hele taget havde jeg under de nuvcerende Forhold
Jntet imod, at han ikke vilde med i Land. Der var
virkelig der alt for mange Sælhunde, og man burde
ikke udsætte den ubetænksomme Fisker for en saa stor
Fristelse som det vilde være at lade ham see dem.
Efter Frokosten begav jeg mig i Land. Nautilen
befandt sig paa aaben Sø omtrent en Mil fra Kysten,
som beherskedes af en skarpt fremspringende Bjergspids.
Baaden førte Kaptajnen, mig, to Mand af Besætnin-
gen og Justrumenterne, d. v. f. et Kronometer, en
Kikkert og et Barometer.
Paa vor Fart til Land saae jeg en Mængde
Hvalfiske, hvilke tilhørte tre for de sydlige Have ejen-
dommelige Arter, nemlig den muntre Hval (Englæn-
dernes rejgth—whale), som ikke har Rygfinne, dump-
ba0k, en Balenauter med store hvide Svømmesinner,
og Enbaok, der er gulbrun af Farve og det smukkeste
14’7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
