Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. En Hekatombe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
Enogtyvende Kapitei.
En Hekatomde.
«-W«..
Wet Uventede ved den nylig skildrede Scene, det for-
ulykkede Fartojs Historie, den Bevægelse, med hvilken
Kaptajn Nemo havde udtalt sine sidste Ord, Navnet
»Vengeur«, hvis Betydning jeg ikke kunde undgaa at
lægge Mærke til, — Alt forenede sig for at gjøre et
mægtigt Indtryk paa mig. Mit Blik forlod ikke mere
Kaptajnen. Han stod øjensynlig i dybe Tanker og
betragtede det saa minderige Ski·bsvrag. ’Maaske vilde
jeg aldrig faae at vide, hvem han var, hvorfra han
kom, og hvorhen han gik, men jeg saae bestandig mere
ogsmere, hvorledes den lærde Mand veg Pladsen for
Mennesket. Det var ikke en sædvanlig Misantropi,
der lukkede Kaptajn Nemo og hans Kammerater inde i
Nautilen, det var uden Tvivl et forfærdeligt Had, som
Tiden ikke formaaede at svække.
Søgte dette Had endnu at finde Lejlighed til
Hævn? Fremtiden vilde oplyse mig derom.
Imidlertid steg Nautilen langsomt op til Hav-
fladen, og »Vengenr« forsvandt efterhaanden. En let
Slingren tilkjendegav snart, at vi befandt os paa det
aabne Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
