- Project Runeberg -  En Verdensomsejling under Havet / Anden del /
299

(1872) Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. En Hekatombe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke mere, men brølte. Med Kroppen bøjet forover,
trykkede han sine Hænder mod Kanadierens Skulder.

Men derpaa vendte han sig bort fra ham og
henimod Krigsskibet, hvis Kugler hvinede omkring ham.

»Du veed hvem jeg er, Du, som tilhører en af
mig forbandet Stat, skreg han med stærk Stemme.
Jeg behøver ikke at see dine Farver for at gjenkjende
Dig. Vent blot, jeg skal vise Dig mine!«

Og han udviklede nu forude et sort Flag, der
lignede det, han allerede havde plantet ved Sydpolen.

J det Samme traf en Kugle Nautilen, rikochet-
terede tæt ved Kaptajnen og forsvandt derpaa iHavet.

Kaptajnen trak paa Skuldrene og vendte sig der-
paa om imod mig.

»Gaa ned, sagde han kort, gaa ned sammen med
’ Deres Kammerater!

— Tænker Kaptajnen da paa at angribe dette
Skib, udbrød jeg.

— Ja jeg vil bore det i Sænk.

— Det kan De umuligt ville!

-— Jo, jeg vil gjøre det, svarede han koldt.
Forsøg aldrig paa at bedømme min Optræden, Hr.
Professor. Tilfældet har idag viist Dem, hvad De
ikke burde have seet. Angrebet er begyndt, og For-
svaret bliver forfærdeligt. Gaa ned!

— Men hvad er det da for et Fartøj?

— Veed De det ikke? Saameget desto bedre.
Dets Nationalitet vil da i det Mindste forblive en Hem-
melighed for Dem. Men gaa nu ned!« ·

Kanadieren, Jean og jeg havde ikke andet Valg
end at adlyde. Omkrent femten Mand af Nautilens


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:26:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/omsejling/2/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free