- Project Runeberg -  En Verdensomsejling under Havet / Anden del /
310

(1872) Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Kaptajn Nemos sidste Ord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



310

endnu ikke staaet op, vi ville benytte os af Mørket-
Kom til Baadenl Jean og jeg vente Dem der.«

Kanadieren gik uden at give mig Tid til at svare.

Jeg vilde undersøge Nautilens Kours og begav
mig derfor til Salonen. Vi gik i nord-nordostlig
Retning med en umaadelig Hurtighed og paa hundrede
Fods Dybde. ·

Jeg kastede for sidste Gang et Blik paa disse
Naturens Mærkværdigheder, paa denne Rigdom af
Kuiistvcerker, der var samlet i Fartøjets Musenn1, paa
denne Samling, der var bestemt til en Dag at skulle
gaa tilgrunde i Havets Dyb sammen med ham, der
havde tilvejebragt den. Jeg vilde for sidste Gang ind-
prente Alt dette i min Hukommelse Paa denne Maade
stod jeg en Time og mønstrede under Belysning fra
Platfonden alle de rige Skatte, der straalede under
deres Glaskugler· Senere vendte jeg tilbage til min
Kahyt.

Der tog jeg mine tykke Søklceder paa. Jeg sam-
lede mine Optegnelser og stak dem omhyggelig til mig.
Mit Hjerte bankede voldsomt, og jeg kunde ikke standse
dets Slag. Min Uro, min Bevægelse vilde bestemt
have forraadt mig, hvis Kaptajn Nemo havde seet mig.

Hvad tog han sig for i dette Øjeblik? Jeg lyt-
tede ved Døren til hans Kahyt. Alt var taust, men
Kaptajn Nemo var derinde. Han var ikke gaaet iseng,
ved hver Bevægelse syntes jeg, at han kom for at
overraske mig og spørge, hvorfor jeg vilde flygte.
Jeg følte en uophørlig Uro, og min Indbildningskraft
forstørrede den. Dette Indtryk blev saa smerteligt, at
jeg spurgte mig selv, om det ikke var bedre at træde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 1 17:40:41 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/omsejling/2/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free