- Project Runeberg -  En Verdensomsejling under Havet / Anden del /
311

(1872) Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Kaptajn Nemos sidste Ord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



311

ind i Kaptajnens Kahyt og Ansigt til Ansigt sige ham,
hvad jeg vilde.

Heldigvis opgav jeg imidlertid denne vanvittige
Jdee og lagde mig paa min Seng for at komme noget
til Kræfter Mine Nerver bleve roligere, men jeg be-
fandt mig dog endnu ien stærk og ophidset Stem-
ning, og jeg gjennemgik hurtig i min Erindring Alt,
hvad jeg havde oplevet paa Nautilen, alle lykkelige
og ulykkelige Begivenheder efter min Forsvinden fra
Abraham Linooln, de undersviske Jagter, Torrestrcedet,
Strandingen der, Sammenstvdet med de Vilde, Koral-
kirkegaardeu, Suezpassagen, Øen Santorin, Vigobugten,
Atlantis, Jshavet, Sydpolen, Stormen iGolfstrommen,
«Vengeur« og det skrækkelige Skuespil, da Krigsskibet
gik tilbunds med Mand og Mus. Alle disse Be-
givenheder stod for mit Øje som Sætstykker paa et
Theater. Kaptajn Nemo spillede Hovedrolleni alle disse
Malerier, og hans Billede antog overmenneskelige
Proportioner. Han var ikke mere min Jevnlige, men
et overnaturligt Væsen, et undersvisk Geni.

Klokken var halv Ti. Jeg holdt Hovedet presset
mellem mine Hænder for at forhindre det i at briste.
Jeg lukkede Øjnene, jeg vilde ikke tænke mere. Jeg
tilbragte en halv Time i en Uro, som truede med at
gjøre mig gal.

J dette Øjeblikthørte jeg nogle svage Akkorder
fra Orgelet, en mørk Harmoni til en ubeskrivelig Sang,
en dyb Klage, der gik ud fra et Hjerte, som vilde
bryde sine jordiske Baand. Jeg lyttede med spændt
Opmærksomhed, jeg vovede neppe at aande, jeg var
ligesom Kaptajn Nemo hensunken i musikalsk Hen-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 1 17:40:41 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/omsejling/2/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free