4 (Viter paa Sørlandet og Vestlandet i ældre tider)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Viternes Oprindelse - 2. De gamle norske Loves Bestemmelser om Viter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

herom og tvivlsomt synes det mig at være, om det virkelig har
fundet Sted. Med den store Udstrækning, som vort Land har, vilde
det tage en lang Tid at samle Ledingshæren og den angribende
Fiende vilde have god Tid til at hærje og brænde og fjerne sig igjen.

Altid og overalt, naar det omtales, at Viterne tændtes, ser det
nærmest ud til at det kun var de nærmestliggende Viter, som
tændtes. Naar saaledes Fienden trængte ind over Landets
Grænser, gik Budskabet herom gjennem Varderne langs Indfaldslinien
og ventelig over de tilgrænsende Bygder, men synes ikke at have
strakt sig videre. Saaledes var det i den nyere Tid, og muligens
har det samme været Tilfældet ogsaa i ældre Tid. Det kunde
da synes, som om det kun var en Mobilisering i en Bygd, et
Herred eller et Fylke som tilsigtedes ved Viternes Antændelse.

Muligens var de beregnet kun paa at være Allarmsignaler, som
forkyndte Fiendens Angreb paa et bestemt Punkt. Saaledes
virkede de ialfald i den sidste Krig, vi havde. Naar de engelske
Krydsere eller Kapere holdt ind mod Land, mod en By, et
Strandsted, en Havn osv. tændte Viterne rundt omkring og
Befolkningen greb til Vaaben for at værge sig. Sandsynligvis har
Viterne tjent baade som Allarmsignaler og Mobiliseringsordre for en
større eller mindre Del af Landet.[1]

2. De gamle norske Loves Bestemmelser om Viter.

I Gulatingsloven Kap. 311[2] tales der om Viter og Vagthold
ved dem: Um vita varda eller vørdn (om Vite Vagt). Naar
der er Udsigt til Ufred, skal man sætte Vite-Vagt, Kongens
Aarmand eller Foged skal skjære op Bud herom, og den, som da
ikke møder frem, skal bøde 3 Mark. Dersom nogen, som skal
holde Vagt, ikke kommer, da er han strafskyldig. Saaledes skal
Vagt holdes, at man ikke sovner under den. Den, som det gjør,
skal bøde 12 Øre. Kommer der en Hær, og Viterne ikke
tændes, da er han, som er Skyld heri, fredløs (utlæg). Han skal
tænde Viten, naar han ser 5 eller flere Skibe. Tænder han da
ikke Viten, og det er Hærskibe, da er han utlæg. Tænder han
Viten, naar han ser færre Skibe end fem og derved volder
Hærløb blandt Folk, da bøde han 40 Mark. Den Vagt, som er
nærmest den østligste, skal bøde 40 Mark, dersom han ikke tænder
Viten. Alle de andre skal bøde 3 Mark.

Som man ser, var der meget strenge Bestemmelser angaaende
Vagtholdet. Viterne var jo i visse Henseender et temmelig
ufuldkommende Middel til at bringe Krigsbudskabet udover Landet,

[1] Om Navnet skal bemerkes, at det gammelnorske Navn er viti, Vite,
egentlig et Merke, Tegn; dette Navn bør derfor helst bruges. Varde
derimod betyder paa gammelnorsk en Stenvarde, som reistes i forskjellige
Øiemed; nu bruges det ogsaa om en Vite i mange Bygder; men det bør
man ikke, da Navnet er tvetydig.
[2] N. g. L. I. S. 102.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Mon Dec 11 13:33:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/ooviter/0006.html

		Viter paa Sørlandet og Vestlandet i ældre tider / 4 (1920) Author: Olaf Olafsen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|