Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De gamle norske Loves Bestemmelser om Viter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og de kunde let bringe Skade istedetfor Gavn. Det var jo ikke
altid saa let en Sag, om man saa nogle Skibe komme seilende,
da at afgjøre, om de var Krigsskibe eller ikke; de maatte da i
alle Tilfælde faa nærme sig saa meget, at man tydelig kunde se
dem og skjelne dem fra almindelige Handelsskibe, men da kunde
det igjen blive sent nok at varsle Folket, og man udsatte Landet
eller Egnen for en stor Fare. At det stundom gik uheldig, ser
vi i Sagaens Beretning om Slaget ved Fitjar. Der havde man
tydeligvis af Frygt for at tage Feil og derved nedkalde Kongens
Vrede og Lovens Straf over sig, undladt at tænde Varderne, da
den fiendtlige Flaade kom. Selv Kongens egne Vagtmænd turde
ikke melde, at en Fiende nærmede sig. Straf var der for at
tænde Viten uden Grund og endnu større Straf, naar man undlod
at tænde den, nåar den burde tændes.
Frostatingsloven har en Bestemmelse om Viter og Vagthold:
Ⅴ, 1.[1] Den er ufuldstændig, idet en Del er faldt ud. Der siges
blot, at to Mænd skal samtidig holde Vagt, og at den, som for
sømmer at tænde Viten, skal bøde 3 Mark.
De andre to gamle Love Borgartingsloven og Edsivatingsloven er
forsvundet; kun enkelte Brudstykker findes af dem. Vi ved
derfor ikke, om de har indeholdt lignende Bestemmelser som de to
nævnte. Det vilde have været af særlig Interesse for vort
Spørgsmaal, om vi havde haft dem.
De her nævnte Bestemmelser og særlig da Gulatingslovens
gjenfinder vi i den norske Landslov, Landeværnsbolkens Kap. 1.[2]
Der er i Grunden kun en Gjentagelse af den nævnte Lovs Ord,
dog med enkelte Udvidelser.
Dersom der er „Von“ om, at en Hær vil falde ind i Landet,
da skulde Lendermanden eller Kongens Ombudsmand skjære op
Bud og den, som da ikke mødte frem, skulde bøde ½ Mark Sølv.
Bønderne skulde gjøre Vite der, hvor den efter gammel Sædvane
havde staaet, og Vagthus med Tag paa og 4 Døre. Der skal
stævnes Skipredeting for at udbyde Vite-Vagt; Vagten skulde
sættes senest inden den 5te Nat, efter at Paabudet var skeet. 3
Mænd skulde stadig holde Vagt og denne skulde være fra Middag
til næste Dags Middag. Vagtmændene skulde være friske paa
Øine, Øren og Fødder, frie, fuldmyndige Mænd, ikke
Udlændinger. Paa Vagten maatte man ikke sove; sovnede alle, og Viten
ikke tændtes, skulde de betale Bod. Viten skulde kun tændes,
naar man saa 3 Hærskib. Var de i Tvivl, skulde de tilkalde de
skjønsomste Mænd i Nærheden og søge Raad hos dem.
Forsømmer Vagten at tænde Viten, skulde den bøde til Kongen 8
Ørtuger og 13 Mark Sølv, nåar det var den, som først kunde
vente at se Fienden (boede længst mod Øst eller Nord.) De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
