Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Vitesystemets videre Udvikling især i senere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsknegtenes, Leiesoldaternes Tid; Norge, som laa langt af Veien og var
fattig og udarmet, kunde ikke følge med og blev derfor et let
Bytte for Magthavere med en Flok Leietropper.
Imidlertid holdt Traditionen sig om Skibrederne, og man holdt
fremdeles Skibsredeting, og efterhaanden fik Tinglaget Navn af
Skibsreder, et Navn, som var en fuldstændig Gaade for de fleste.
Omkring 1640 blev den norske Hær organiseret af Hanibal
Sehested paa Kristian den fjerdes Bud, og fra da af har vort Land
med nogle mindre Afbrydelser i Begyndelsen havt sin staaende
Hær ved Siden af det gamle Landeværn efter Lovbogen. Det
var især Oberst Georg Reichwein som udførte Arbeidet.
Det er nu merkelig at se, at da de nævnte Mænd begyndte
sin Virksomhed at reise Landets Forsvar, optog de igjen den
gamle Ordning med Varder eller Viter. I Kristian den 4des Lov
er jo ogsaa Vedvarder omtalt, uden at det vel neppe var blevet
gjort noget med dem, før i de nævnte Aar. Men vi ser atter, at
Almuen var uvillig. I 1645 klagede saaledes Almuen i Høland
over de store Byrder, som de maatte bære, og blandt disse
nævnes Vedligehold af Vedvarderne. [1] Dette var saaledes i
Hannibalsfeiden.
I 1650 finder vi Georg Reichweins Kopibog [2] omtalt Varder
paa Vinger. I 1652 paabyder han, at Vedvarderne skulde
eftersees (repareres), eller hvorledes det skal ordnes med dem,
„hvilcket sandelig i disse Lande iche en ringe Ting hafver at
betyde och hvad welbethænkt aff fremfarne ehr aff Arilds Tid
forordnett“. [3]
I 1653 omtaler han de forskjellige Indfaldslinier over
Grænsen og de Viter, som fulgte disse: Over Magnor og Eidsskogen,
over Odalen, Østerdalen, Hedemarken osv. Ligesaa ser vi, at
der var Viter gjennem Gudbrandsdalen, Valders, Hallingdal, i
Modum, Sigdal, Toten, Land, Vardal osv. [4] Ligesaa giver han en
fuldstændig Fortegnelse over Viterne fra Eidsskogen til
Gjellerraasen. [[** sic = -leraa-?]] [5]
Han klager over, at Varderne havde raadnet ned efter den
sidste Feide d. e. Hannibalsfeiden. Alt dette viser os, at Viterne
nu var optaget igjen som et Led i Foranstaltningerne til Landets
Forsvar og paa Grund af den ændrede politiske Situation, hvor
nu Landet befandt sig, ser det ud til, at det særlig er Viterne
paa Østlandet og navnlig ved Grænsen og vestover, som
Opmerksomheden nu mest er rettet mod.
Samtidig eller noget senere foreligger der flere Vidnesbyrd
om, at ogsaa Viterne paa Vestlandet blev holdt istand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
