Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Vitesystemets videre Udvikling især i senere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes nævnes de i den nordiske Krig eller Tiaarskrigen i
Kristiansand, paa Voss og Søndmør, saa det maa antages, at Rækken
langs Kysten har været i fuld Stand.
I vor sidste Krig 1807—14 hører vi overalt om, at Viterne
skal gjøres istand og Vitevagt sættes.
Ogsaa i Indlandet viser det samme sig navnlig i de større
Dalfører, som ovenfor nævnt, og paa andre Steder.
Om Vitesystemet har fundet Indgang overalt, er dog et stort
Spørgsmaal. Det er i hvert Fald sikkert, at i mange af Indlandsbygderne
og de indre Fjordbygder er der ingen Traditioner om dem at finde,
og skal man slutte heraf, synes det givet, at der ikke har været
Viter her.
Det kan dog antages, at der vistnok engang har været Viter
ogsaa i disse Bygder; men dette ligger saa langt tilbake, at
Traditionen er glemt.
I de Landsdele eller Bygder, hvor Viterne var i Virksomhed
i vor sidste Krig, er Traditionen herom endnu levende, og det
ligger nær at antage, at der hvor, [[** sic komma, flyttes?]] dette ikke var Tilfældet, hvor
Viterne enten var forsømt, eller hvor Myndighederne ansaa det
unødvendig at opretholde Viterne i Krigstiden, der er deres Minde
glemt. Hvilken af disse Forklaringsgrunde der er den rigtige, tør
jeg ikke sige noget om. Herom kan man kun komme til
Klarhed ved nærmere og mere indgaaende Undersøgelser.
Allerede i den sidste Krig ser vi, at Viternes Tid nærmede
sig sin Afslutning. Der oprettedes hist og her paa Vestlandet og
Sørlandet fuldkomnere Signalstationer, som afløste Viterne, og
disse er forlængst distanserede af Nutidens Telegraf og Telefon,
som gjør, at i samme Øieblik en fiendtlig Krydser nærmer sig
Indløbet til Kristiansand, gaar Budskabet derom ud over det hele
Land.
Om Viternes Anvendelse i den nyere Tid vil jeg henvise til
den ovenfor nævnte Afhandling af Oberst Gullowsen i N.
historisk Tidsskrift, hvoraf det sees, at det nok har hændt ofte, at de
har kastet sit Lys ud over Landet og varslet om Krig.
Han omtaler saaledes, at ifølge Processen mod Oberst Kruse
efter Kampen i Høland i 1716 var alle Varder tændt i dette Aar
i Rakkestad og de omliggende Bygder. Ligesaa fortæller han om,
at i 1718, da Svenskerne trængte ind i Trondhjemsbygderne under
General Armfeldt, lod General Bugge den 13de Septbr. om
Aftenen tænde alle Varder fra Steine Skandse og udover, „og gik
det saa fort samme Nat over det hele Land, at man udi
Trondhjem Kl. 10 saa mange Viter uti lys Lue, saa hastig løb saadant
Tegn om.“ Dette er efter et Øienvidnes Beretning.
I 1766 udgik der fra Armékommandoen en Befaling til endel
Regimenter i det østenfjeldske og til hele det nordenfjeldske
Kommandodistrikt om at indsende nøiagtige Oplysninger om de
gamle Varder og deres Beliggenhed, deres Tilstand samt om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
