Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 2 —
hans Hjerte. „Alt, hvad jeg er, skylder jeg min
Mor," sa engang Præsident Lincoln.
Hvor har Barnet sit trygge Rygstød, hvor har
de unge det Fond af Kjærlighed, som de lever af?
Hvor uden i Hjemmet? — Under en Hungersnød i
Rusland skrev en Geistlig: „Familierne nærer sig
af Græs og Blade. Faar Forældrene et Stykke
Rugbrød, spiser de det ikke selv, men giver sine
Børn det."
Hvad skulde der bli af os uden den dybe,
opofrende, diskrete Kjærlighed, vi er Gjenstand for
i Hjemmet? Vi kan se det paa dem, som voxer
op uden Hjem eller i et Hjem, der er værre end
intet. Naar det moderne Hedenskab med den fri
Kjærlighed og Skilsmissepesten faar ødelagt
Hjemmene, saa er mit Fædrelands Saft og Kraft borte.
Den Kultur, som ikke bidrager til, at der blir
gode Hjem, bærer Dødsspiren i sig. Lad
Høvdingerne i vort Folk ta Sigte paa det Maal, som
et af de høieste — gode Hjem. Lad der ofres
noget for det. Lad ikke engang Skolen faa Lov til
at staa iveien for Livet i Hjemmet. Det er allerede
en Fare for Hjemmet, naar Skolen tar over halve
Delen af Barnets Dag.
Der er et gammelt Sagn om Hjemmets dragende
Magt. Jeg læste det nys i en Bog af min unge
finske Ven Alexander Boldt:
To Barn blev røvet bort fra sit Hjem, fra Far og
Mor, til et fremmed Land. De var sørgmodige i
det fremmede Land og bad saart om at faa komme
hjem. De fremmede svarte: „Det er taabeligt at
tænke paa; I maatte gaa over hundrede Mil." „Det
er det samme," sa Børnene, „naar vi bare faar gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
