Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 22 —
og som blev hængende med sit Hjerte ved Far, til
de begge var gamle og graa.
Ved sin umaadelige Energi og kanske ogsaa ved
nogen Støtte fra Far, endte han som Eier af 3 Gaarde;
men ligeoverfor Far og os tror jeg aldrig, han kunde
tænke sig andet, end at han var i det gamle,
hjertelige Tjenerforhold, og at han hørte til vort Hus.
Han forsømte heiler sine Gaarde, end han forsømte
en Tjeneste, han kunde gjøre os. Forresten
forsømte han ingen af Delene.
Hvordan var han? — Han var stærk. Det
svarte Haaret var stærkt, Øinene var stærke, hele
Ansigtet var stærkt. Kroppen var stærk. Det han
skulde ha, maatte være stærkt. Jeg erindrer engang,
han havde en Mavehistorie med store Smerter, da
kom han ind i Kjøkkenet og fik sin store Næve
fuld af hel Pepper, som han tog i en Mundfuld,
tyggede og svælgede. Jeg saa paa ham med
skrækblandet Beundring; men han gik ud igjen i sit
Arbeide og blev bra.
Han forlangte ogsaa af andre, at de skulde være
stærke. Engang, mens jeg var saa en 4—5 Aar,
stod jeg i Skjulet hos ham og saa paa, at han
huggede Ved, og han huggede ikke lempelig. Da fløi
en Vedski lige bort i min Pande. „Ikke skrik Gut!"
sa han og sprang bort og holdt sin Haand for min
Mund.
Søvn behøvede han ikke meget af. Det saa
ialfald saa ud. Men kanske han gjorde den fra sig
om Søndagen, for da tror jeg nok, han sov hele
Dagen, undtagen de Timer han kjørte os til Hobøl
Kirke, og den Tid han spiste.
Fra Skjeberg, hvorhen han fulgte os, reiste han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
