Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 35 —
Provst Maschmann, som da var Prest i Hobøl,
senere besøgte ham og talte inderlig og
indtrængende med ham om Gud, saa begyndte der at ske
en Smeltning i Lars’s Indre, men langsomt. Først
ud i November bekjendte han under dyb Bevægelse.
Og det viste sig under hans Ophold hos os og
senere i Moss Fængsel, at der var foregaaet en dyb
Forandring, en Nyskabelse i hans Hjerte. Det, som
før havde været intet for ham, var blevet alt for
ham.
Lars sa senere, at Barna til Lensmanden havde
stor Del i den Forandring, som foregik med ham.
Jeg var dengang endnu ikke fuldt 4 Aar og var
meget glad, naar jeg fik Lov til at komme ned og
besøge Lars i Arresten. Kanske mine Forældre
ogsaa havde den Tanke, at Besøget kunde gjøre
Fangen godt.
Uudslettelig staar disse Besøg indskrevet i min
Erindring. Naar som helst kan jeg se for mine
Øine det blege Ansigt med det mørke, stærke, men
sørgmodige Blik og Haandledet med Jern omkring,
hvorfra der gik en Lænke ned til Foden. Jeg kan
endnu høre den Raslen af Jern, som lød ved hver
mindste Bevægelse, han gjorde. I Begyndelsen
havde han, tror jeg, ogsaa det store Fodjern med
en Bøile om hvert Ben. Jeg maatte tænke saa paa
ham, da jeg nylig paa Bygdø i Folkemuseet saa
slige Fangejern. Senere fik han det mildere.
Hvad der blev sagt under vore smaa Samtaler,
det erindrer jeg ikke; men jeg kan godt tænke mig,
at Talen fra min Side var alvorlig og med lidt om
Gud iblandt, dog fremforalt vistnok fuld af Med
lidenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
