Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 55 —
paa det ellers saa tørre Manuskript. Dette
gjentog sig hver Søndag.
I Skjeberg Kirke staar paa Væggen ligeoverfor
„Hafslundstolen", hvor vi sad, et stort
Marmormonument over Ole Christopher Wessel.
Indskriften lyder saa: „Kundskabsmanden den sieldne
retskafne, virksomme og for Fædrelandet alt for
tidlig tabte Ole Christopher Wessel, høieste Rets
Assessor, General Auditeur i Norge og Deputeret i
det Kongl. Norske Generalitets og Commissariats
Collegium opreistes dette fortiente Aereminde af
Hans efterladte Enke Maren Juel.
Naar dette Marmor engang smulrer hen
Er Præget af hans store Siæl igjen
Andægtige du som nedknæler her
O vend dit Øie hid af Wessel lær
At den kun værdigen tilbeder Gud
Som streng i Dyd adlyder Pligters Bud
Du fattige sku hid Han elskte dig
Sku hid du Lykkens Søn bliv Wessel lig."
Denne Indskrift har jeg som Barn læst de
hundrede Gange. Den var min Tilflugt, naar jeg
forgjæves ventede paa det efterlængtede „Amen".
En stor Afvexling var det at høre paa
Salmesangen og senere at synge med. Sakramenterne
interesserede mig, især Barnedaaben, naar det bare
ikke var altfor mange. „Men Prækenen," vil man
spørge, „hørte du paa den, og erindrede du noget af
den?" — Ja lidt.
En meget ubehagelig Erindring fra min tidlige
Kirkegang var den eiendommelige gamle, indestængte
Kirkeluft, der virkede ligesaa ubehagelig paa Næsen,
som den var sløvende for Interessen, vist baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
