Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 58 —
dende Ønske om at komme til Gud. Det var
fromme Øieblikke.
Jeg døde altsaa ikke. Nu kan jeg, som mine
Læsere, smile af den lille Begivenhed; men jeg
kan ikke glemme den. Religiøst var den
selvfølgelig en liden Vækkelse. Jeg skulde, inden
Skoledagene sluttede, opleve en større.
Var jeg ræd for at dø, mens jeg sad med
Bibelen og ventede Døden? Nei, det erindrer jeg,
at jeg ikke var. Det var Høitid og Alvor i mit
Sind, men ikke netop Frygt. Det var snarere en
Blanding af Resignation, Haab og — Spænding.
Thi det kan ikke negtes, at Døden er det mest
spændende, vi oplever. Man fortæller, at Grækeren
Kleombrotus frivillig forlod Livet, alene fordi han
vilde faa Vished om, hvad der skjulte sig bag
Dødens Tæppe.
Der er enkelte, som evolutionært har villet
forklare det religiøse Organs Fremkomst i
Menneskesjælen af Dødsfrygten. Saaledes altsaa at Frygten
for Døden gjennem Hundreder af Generationer
efterhaanden skulde have sat Mennesket istand til
at forestille sig høiere Magter stærkere end Døden
og paa den Maade frembragt det religiøse Organ.
Det, synes jeg, vilde være at forklare noget positivt
af noget negativt.
Der er paa den anden Side ogsaa noget
tiltrækkende ved Døden. Skulde jeg betegne det med ét
Ord, saa vilde jeg kalde det: Hvile. Der er saa
meget ondt og stygt i en selv og i Menneskene og
i Jordlivet. Tænk at faa Hvile fra det altsammen.
Nærmere bestemme Livet hinsides, det kan vi
ikke. Alt, hvad der er sagt om det, er Billeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
