Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-77-
1869, i Studentersamfundet, da Kampen stod om
Bjørnstjerne Bjørnsons Valg til Formand. Det var
Brecke, som i sin begeistrede Tale for Bjørnsons
Valg sa de bevingede Ord, der ogsaa tillægges
Klaus Hanssen: „La os ta ham, fuld som han er!"
Det staar saa tydelig for mig, at Brecke nede i
Trappen, da vi gik op til Mødet, viste mig sin Tale,
som han skulde holde og sa: „Jeg har faaet
Bjørnsons Tilladelse til at si det." Talen sluttede saa:
„Naar Bjørnson iaften er valgt, saa gaar vi til
Capitolium og takker Guderne."
1 December 1867 skrev Brecke en „Kantate"
til „det grønne Værelses Kreds". Den begynder saa:
Jeg synger ei om Sverige, jeg synger ei om Strid,
Jeg synger heller ikke om Grisen;
Jeg synger om den milde, rolige Tid
Hos Abraham, naar endt er Middagsspisen,
Naar skjønt man er grupperet paa Sofa, Stol og Bord.
Professoren snorker som en liden Asator.
I Disput saa stor,
Om hindostanske Ord
I oldgermanisk Form
Er Fasting, Ross og Storm.
Men midt i Passiaren lyder Lederens Røst:
Er Klæbo ikke færdig med Avisen?
La mig dernæst nævne Georg Fasting,
interesseret og interessant Medlem af Kredsen i det grønne
Værelse, med hvem jeg senere i Livet har havt saa
mangt et alvorligt Samvær. Den fine, satiriske
Aand, den skarpe Tænker, men paa samme Tid
den hjertensgode Kamerat og Ven, det er Georg
Fasting. Det var ham, som i et Foredrag i
Studentersamfundet skildrede den Tids Theologer:
„Krystede i Pietismens Arme, vakler de frem til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
