Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 79 —
bød mange Vanskeligheder. Af Stemmeretten
benyttede jeg mig ikke. Jeg tror, at Vorherre, da han
skabte mig, har forsømt at forsyne mig med
Partiinstinkt. Det har været mig umuligt at klumpe mig
sammen med et Parti. Jeg saa for store Værdier
paa begge Sider. Men saa har jeg ogsaa været
sørgelig ubrugelig i de politiske og theologiske Kampe.
Og jeg har sommetider, i blind Bitterhed, sagt mig
selv: At være en selvstændig Mand er at være en
ensom Mand. Min politiske Stemmeret benyttede
jeg første Gang, da Høire og Venstre smeltede
sammen i 1903, altsaa nær 60 Aar gammel. Men
tilbage til „det grønne Værelse".
Særlig Høitid var det, naar vi havde en Gjæst
fra Broderlandene blandt os. Saaledes i 1864 den
begavede, intelligente danske Wagner. Jeg erindrer
sidste Gang, jeg saa ham. En Aften sent, Sommeren
1864, hørte jeg af en Kamerat: „Wagner er gaaet
ombord, han vil hjem og kjæmpe i den danske
Hær." Jeg skyndte mig ned til Dampskibet. „Er
Student Wagner ombord?" „Han er i den Lugar
der." Jeg fik sagt ham et varmt Farvel.
I 1867 havde vi Vult v. Steyern. Vi var
glade i ham, og „det grønne Værelse" holdt af
ganske Hjerte en Fest for ham. Theoder Blehr
havde skrevet Festsangen, hvis første Vers lød saa:
Nu lad Sangens Toner dale
Paa vor lille Fest!
La et Ord fra Hjertet tale
Til vor ædle Gjæst!
Her er sanket Vennekransen
Med sin Sløife, Frits, Frits Hansen
For Farvel at si dig Steyern
Slog ikveld vi Leiern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
