Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 94 —
Menneskesjælen. Lærte jeg Religionens Psykologi?
— Jeg gik fra ham bestyrket i, at det religiøse er
en særlig Kraft i vort indre, den herligste Mulighed
i vor Sjæl. Han antager: „Et nyt Organ: Troen,
en ny Forudsætning: Syndsbevidstheden, en ny
Lærer: Guden i Tiden" (Gudsmennesket)1, han
bruger ogsaa det Udtryk: „Troen er en Lidenskab."
Det han derved særlig udtrykker er Troens
ubetingede Magt.
Om ogsaa jeg skulde kriticere ham (for at befri
mig?), saa vilde jeg si: „Han kom aldrig løs fra
det æsthetiske, og han naaede aldrig det sociale."
Han kom aldrig løs fra Intellektualismen. Han
naaede aldrig Barnetroen. Men jeg v i 1 ikke
kriticere. Thi disse Mangler var i Virkeligheden
Betingelsen for hans Storhed. Ingen Storhed uden
kraftig Ensidighed.
Hvad var hans Storhed, seet i Forhold til
Kristendommen? — Det var, at han „anbragte det
Ubetingede," han afskaffede det at være til en vis
Grad Kristen. Han sætter den enkelte Ansigt til
Ansigt med Gud, han flytter os fra den officielle
Kristendoms grunde Vande ud paa den personlige
Kristendoms „70 000 Favne".
For Nutidens Sjæl, som holder paa at kvæles
af Relativitet vilde Søren Kierkegaard være
Lægedom. Ak, jeg læste nylig om en Udlænding, som
valfartede til hans Grav for at lægge nogle Roser
paa den, „mange, mange gule Roser."
,Jeg spurgte i Kjøbenhavn," fortæller han, „fem
Prester og to Provster, hvor Kierkegaards Grav
var; men de vidste det ikke."
1 „Philosophiske Smuler", Sltng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
