Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 106 —
havde lært meget af sin Visdom fra, nemlig F. T.
V i s c h e r s.
Men mest droges jeg til Psykologien. Jeg ved
ikke, hvorledes jeg havde faaet det Indtryk, at jeg
hos Her bart kunde finde nogen Tilknytning for
det religiøse. Det, jeg søgte — Anerkjendelse af en
særskilt religiøs Funktion i Menneskesjælen —
kunde jeg maaske bedre ha fundet hos J a k o b i,
der ligefrem anerkjender Troen som en Funktion i
vort Indre.
Det er ikke mange Ord, der har fæstet sig saa
forunderlig i min Sjæl, første Gang jeg læste dem,
som den Ytring afjakobi: Med Hjertet er
jeg en Kristen, men en Hedningmed
Hovedet. Han pointerer her det moderne Menneskes
pinlige religiøse Situation. „Der er et Lys i mit
Hjerte; men naar jeg vil bringe det ind i min
Forstand, slukkes det."
Dog Ja ko bi var ikke stor nok Filosof. Siden,
i senere Aar, læste jeg selve Mesteren Kant.
Aar-sagsloven ligger hos mange som en Bom for den
religiøse Trang. Det er Kan t, som har paavist,
at Aarsagsloven ikke har det sidste Ord.
En Fængselsprest fortæller om en gammel, haard
Forbryder: „Naar jeg talte til ham om Gud, svarte
han: „Ja, hvem er Gud? Hvem har skabt Gud?
— Hvem har givet Gud Magten?" Tilsidst blev
han alvorlig syg, saa han øiensynlig ikke havde
lang Tid at leve i. Da jeg forberedte ham derpaa,
sa han først overlegent: „Naa, ja saa faar det gaa
al Kjødets Gang." Men det var mærkeligt at se,
hvorledes det overlegne svigtede ham, efterhaanden
som han gled nærmere den store, mørke Afgrund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
