Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 112 —
Men lad mig her tilføie noget — jeg føler det
som en Trang at tilføie det — jeg nærer ingen Tvil om,
at endog Mænd, som alene ved moralsk Stræben,
alene „ved Gjerninger" nærmer sig Gud, udenfor
Kristendommen, ja nogle af dem endog uden nogen
bevidst Tro paa en personlig Gud, kan være i
Livs-samfund med den høieste, f. Ex. Spencer, Stuart
Mill, Spinoza, Bjørnson, I bsen og mange flere.
Men for mig var det en forfærdelig pinlig Tanke,
at jeg istedetfor at gaa frem til fuld Kristendom
skulde af Videnskaben bli nødt til at kaste
Kristendommen fra mig.
Jeg erindrer en Dag, jeg traf Amund Helland
nede ved Bryggerne. Vi kom ind paa de store
Spørsmaal. Han sa: „Hvad skal vi med at tro paa
noget udenfor det, vi kan iagtta?" Jeg svarte: „For
mig staar det saa, at om jeg skulde opgi at tro paa
Gud, saa kunde jeg ligesaagodt kaste mig i Fjorden
der." — Jeg var oftere sammen med Amund
Helland. Det er ikke godt at si, hvad der trak os til
hverandre, saa forskjellige vi var; men han havde
en god Plads i mit Hjerte og har det endnu. Han
var saa frisk og grei, skaaret lige ud af Guds
stærke smilende Natur. Og begavet, dygtig Tænker.
Der var i min Samvittighed et Troens: Excelsior!
Og naar jeg spurgte Samvittigheden om Veien til
at komme „høiere op!" saa svarte den: Mysteriet.
Og naar jeg spurgte: „hvad beror det paa i mig?"
saa svarte den: „Omvendelse" — dybere
Omvendelse — dybere ind i Forsoningen!"
Men ét er at høre Samvittighedens Røst, et andet
er at lyde den. Jeg tog det slapt og let. Det var
daarligt Stof i mig, Gud havde sin Møie med mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
