Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 113 —
det skal være vist. Det havde ikke været rart, om
han var blevet træt af mig. Men „Han blir ikke
træt, og han blir ikke mødig; hans Forstand er
uransagelig."1 Ja det er Sagen. Gud forstaar os og
forstaar Tilværelsen helt igjennem. Han ser altid
Midler til at naa sit Maal. Han vælger altid det
rette Middel. Og han formaar i sin uendelige
Forstaaelse at gjøre enhver Hindring til Betingelse.
Det, som udvortes seet var min Lidelse og min
Vanskjæbne, nemlig den knækkede Arbeidskraft og
den svigtende Helbred, vendte Gud til det største
Gode, som er Foreningen med ham i fuld kristen Tro.
Jeg vil her si nogle Ord om denne „Nervøsitet",
der jo er et meget aktuelt Emne og af Interesse
for mange.
Jeg var ikke stærk som Barn, besvimede ved en
Examen i Smaaskolen, og jeg erindrer, at jeg i
Barndommen under Boldspil og Lek, som jeg havde stor
Lyst til, skjønte, jeg maatte bruge mine Kræfter til
sidste Trevl, hvor andre aabenbart kun behøvede
at bruge en Brøkdel. Det samme la jeg Mærke til
paa Fodture, og det gjaldt kanske endnu mere i
aandeligt Arbeide.
Efter det strenge Arbeide til Artium, omkring
Andenexamen, begyndte jeg at kjende tydeligere, at
jeg var overanstrengt og knækket. Især under
vanskeligere Studier og anstrengende Læsning følte
jeg en besynderlig, meget pinlig Protest i min Hjerne
og i mine Nerver. At bruge Hovedet var som at
tygge med en værkende Tand.
Dog gjaldt ikke dette stille Tænkning, selv
vanskelig Tænkning; det gjaldt kun, naar tillige nogen
1 Esaias 40,28.
8 — Jansen: Oplevet og tænkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
