Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 114 —
ydre Sans skulde bruges, Syn, Hørelse, eller naar
jeg skulde bruge Taleorganerne.
Det var vel „Nervøsitet". „Nerverne", disse
smaa Tyranner, som sidder midt imellem Sjæl og
Legeme. Ja, de er jo forresten materielle nok.
Første Gang, jeg kjendte noget tydeligt Spor af
Ondet, var, da jeg skulde læse op „Samfundsbladet"
i Studentersamfundet. Der overfaldt mig en Smerte,
jeg følte, som Hjertet vilde stanse, og som om jeg
ikke var istand til at læse. Og det var saavist
ikke, fordi jeg var genert eller trykket af Situationen.
Jeg var modig nok og havde mere end nok af
Bevidsthed om mine Evner, desværre. Det var fysisk,
det var Nervøsitet. Men saasnart jeg fik begyndt
og blev varm, mærkede jeg intet mere. Tilhørerne
mærkede intet.
I 1871 kom Frits Hansen op til mig og spurgte:
„Vil du ta mine Timer paa Krigsskolen et halvt
Aars Tid, jeg skal nemlig reise til Folkehøiskolen i
Gausdal. Du kommer til at gjennemgaa
Kierkegaard med Kadetterne i øverste Klasse," tilføiede han.
Jeg sa „Ja," og det blev en interessant
Virksomhed, især i øverste Klasse. Blandt Kadetterne
erindrer jeg specielt f. Ex. nuværende Oberst
Spørck, Oberst Strugstad og Ritmester Elieson.
Men ogsaa her mærkede jeg min Sygdom. Mangen
Dag kjendte jeg mig saa svag, at jeg neppe syntes,
jeg kunde begynde Timen, dog, naar jeg først fik
begyndt, gik det med Liv; men efterpaa var jeg
forfærdelig medtaget.
Ligedan var det i 1870—71 under min
Redaktion af „Børnenes Blad" og Maanedsskriftet
„Hjemmet", hvilke min Broder Student Friis Jansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
