Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 115 —
udgav. De smaa Barnefortællinger, Vers og
Korrespondancer kostede mig altid — saa føltes det —
min sidste Kraft.
Saa træt følte jeg mig sommetider, at jeg syntes,
jeg kunde ha Lyst til til at lægge mig ned og sove
et halvt Aar. Det var især under min Broders
langvarige Sygdom og efter hans Død, da jeg maatte
overta hele Arbeidet med begge Bladene.
1 „Børnenes Blad" havde jeg forresten allerede
i 1861 som Skolegut skrevet mit første trykte Stykke,
en liden Dyrefortælling, som jeg siden saa optat i
P. A. Jensens Læsebog for Folkeskolen. Saaledes
kan jeg forholdsvis snart holde Jubilæum som
Producent af Tryksager. Min næste Artikel var en
Anmeldelse af Israel Dehns „Se Tiden an" i
„Aftenbladet" 1862.
Det er et underligt, fortryllende Behag, en ung
Gut føier, første Gang han har den Lykke at se
noget af sit Skriveri paa Tryk i Avisen.
Forfattersygdommen er en af de betænkeligste
„Nutidssyg-domme". Næsten ulægelig. Ender gjerne først med
Døden.
Et Par Ord til nervøse Lidelsesbrødre. Det
gjælder: Skal man give efter for sin Svaghed og
hvile, eller skal man forcere Svagheden og arbeide?
Begge Dele maa til. Men gaa altid ud fra, at
du ikke er s a a svag, som du kjender dig. Du kan
altid lidt mere, end du synes du kan. Nervøsitet
er en meget elastisk Ting.
Og vær ved godt Haab. Der er som oftest
Grund til det. Thi netop mens du lider under
Sygdommen og synes, der er ingen Raad, saa
magasinerer der sig, skjult, uden at du mærker det, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
