Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 120 —
er at faa Indflydelse paa de unge, naar En selv er
varm, og hvor fast og dybt mangt et Ord og
Indtryk blir bevaret i deres Hjerter udigjennem Aarene.
Naar det blir til nogen gjennemgribende
Forandring med dem, har de ofte en Trang til at glæde
Presten ved at meddele ham det. I Varteig spurgte
jeg engang en gammel Mand paa 65 Aar, som laa
i sin sidste Sygdom: „Har du nogensinde kjendt
dig paavirket af Guds Ord?" „Ja, da jeg stod til
Konfirmation." En umaadelig Livsværdi vil være
tabt for Norge, dersom Konfirmationen falder bort.
Det var ikke tilfældigt, at min første Avispolemik
i „Morgenbladet" 1872 mod Jakob Sverdrup gjaldt
Konfirmationen, og at min første Bog i 1881 hedte
„Konfirmationen."
Jeg har endnu ikke nævnt det aller intimeste i
Prestegjerningen, det, som kanske allermest sætter
Presten i en ophøiet, men ogsaa vanskelig Stilling.
Det er det, at han er Skriftefader. De
betyngede gaar til ham med sine tunge Hemmeligheder.
De ved, at de til Presten trygt kan betro sig,
absolut uden Frygt for at deres Bekjendelse blir
røbet for nogen anden.
Der er noget pirrende baade for Ens Nerver og
for Ens Forfængelighed i dette. Det er paa engang
spændende og trykkende, især for en ung Begynder.
Jeg tænker, det er noget lignende som for
Medicineren de første Dage paa Operationsstuen. Det
gjælder sandelig at bede Gud være med. Det
gjælder, at Gud er Trediemand i Skriftestolen, men
ingen flere.
En Bekjendt fortalte mig engang, at han havde
været inde i en katholsk Kirke, hvor han fra en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
