Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 122 —
kristne Tro, som han blev ført til. Hans sidste Ord
var: „Det gaar til Nød an at leve uden Gud; men
det er umuligt at dø uden Gud."
Sommeren 1905 gik jeg en Dag bortover
Sand-vikskaien med min yngste Søn. Der laa et Fartøi.
Han skulde endelig se, hvad Skibet hedte.
„L’espé-rance" stod det, ironisk nok, agterud og forud:
„Haabet". Men den var haabløs. Det var en
gammel Lægter, Rælingen delvis borte. En Taugstige
i Laser ved Siden. En fillet Vindpumpe holdt den
med nød og neppe læns. Raadden og sprukken
overalt. Jeg maatte tænke om mig selv: „Ogsaa
du er en gammel Skute, som snart skal ophugges.
Du ser din Opløsning imøde."
Men ogsaa over mit Liv staar Indskriften: „Haab".
Er det Ironi? — Jeg tror, det er Sandhed.
I Skjeberg begyndte for mig et Liv i Arbeide.
Aa, hvilken Herlighed at faa arbeide! Men
Arbeidskraften? Jeg havde jo knapt kunnet arbeide et Par
Timer uden at ta Piller. Hvor kom Arbeidskraften
fra? Ja, se det ved jeg ikke. Jeg var som i en
Rus af Arbeidets Lykke. Hvor kom Helbreden og
Kræfterne fra? — Aa jo, jeg ved det igrunden.
Jeg blev frisk af Glæde.
Det er jeg ogsaa blevet siden engang, det var,
da jeg fik min Hustru, eget Hjem og egen
Menighed. Og jeg tror, at jeg engang skal bli evig frisk
af den store, evige Glæde hos Gud.
Glæde er den bedste Medicin. Mine Læsere
siger kanske: „Ja, men der er desværre intet
Apothek, hvor man kan faa den." Jo, der er. Dog
den faaes kun mod Recept. Men vig ikke tilbage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
