Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 131 —
store Tid. Hans Nielsen Hauge mente, ialfald i sin
første Tid, at Kvinders Præken ikke var mod Guds
Vilje, naar de aabenbart var udrustede af ham
til det.
Man vil maaske spørge mig: „Mener du, det
kan tænkes stemmende med Guds Vilje, at Kvinder
i vor Tid offentlig forkynder Evangeliet, f. Ex.
holder en Opbyggelse?" — Ja, det er min Mening.
Paulus’s Forbud er betinget af den Tids
Omstændigheder og behøver ikke at gjælde for alle Tider.
Man maa i Paulus’s Ord vel skjelne mellem den
Grundtanke, som motiverer Forbudet og Forbudet
selv. Denne Grundtanke er et af Gud, eller om
man vil af Naturen, bestemt Forhold mellem Mand
og Kvinde. Dette Forhold kunde den Gang ikke
forenes med Kvinders Optræden i Forsamlingen.
Men det behøver ikke altid at bli saa.
Jeg tænker ikke paa noget specielt Exempel;
men skulde der ikke findes Menigheder, som vilde
være vel tjent med, at Presten stelte i Huset, og
hans Frue betjente Prækestolen. At ialfald det
sidste et og andet Sted en Gang imellem kunde
være heldigt, tror jeg ikke er utænkeligt.
La mig fremkalde en to, tre Fotografier af
Vækkelsen, tagne lige ud af Livets Virkelighed. Det er
slige enkelte Tilfælder, man maa bruge, om man vil
studere det religiøse. Det er det, som den moderne
Filosof William James gjør i sit berømte Værk:
„Religiøse Erfaringer".
En ældre Mand paa femti Aar fortalte: „I
Konfirmationstiden kjendte jeg en religiøs Bevægelse.
Saa laa det stille en ni — ti Aar, da var det
ligesom dette samme fra Konfirmationstiden begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
