Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 141 —
man kunde ikke se Haand for sig. En Hund kom
farende i Mørket mod os. Hesten blev rasende af
Frygt, slog op mod Kariolen, saa jeg hørte det
knasede i Træværket og skar i en Halvcirkel ud i
en Stenurd i strakt Galop, saa ud i Veien igjen med
en saa skarp Kurve, at Kariolen væltede, og jeg
blev slængt ud og mistede Tømmerne, som vel var.
Hesten, sindssyg af Frygt, fortsatte nemlig, som det
siden saaes, over — eller tversigjennem — Gjærdet
paa den anden Side af Veien og ud paa et stort
Jorde.
Jeg fandt mig selv liggende i Veien, takkede
ihast Gud, fordi jeg kjendte, jeg var hel. Saa følte
jeg i Mørket med Haanden efter min Hat, som jeg
endelig fik fat i. Derefter gik jeg paa
Opdagelsesreise efter Hesten. Jeg fandt først Kariolen
enarmet og istykkerslaat, derefter Hesten; den stod i
et Hjørne mellem to Gjærder. Der hang endnu
paa den lidt af Sæletøiet, saa jeg kunde leie den
hjem.
Gamle Andreas Gaardsgut tog gjerne Livet med
Ro; men den Nat blev han forfærdet, da Presten
kom hjem med Hesten næsten rensket for Sæle og
uden Kariol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
