- Project Runeberg -  Oplevet og tænkt /
178

(1909) [MARC] Author: Jens Jonas Jansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 178 —

bende, men jeg kjendte, at hvert Ord pirkede oppe
i min Hjerne. Jeg har ofte følt noget lignende, men
aldrig synes jeg saa stærkt som den Eftermiddag.
Det var en raffineret Smerte.

Den første Gang jeg kjendte, at jeg var
knækket igjen, var en Eftermiddag, jeg skulde holde
Opbyggelse „østaskogs". Jeg gik østover den
langstrakte Bakke fra Prestegaarden op paa Høiden og
vilde gaa almindelig hurtig, som jeg pleiede, men
følte pludselig, at jeg ikke kunde. Det var som Bly
i Knæerne. Kræfterne var borte. Jeg følte det
med en Gysen. Jeg prøvede at trøste mig med, at
det vilde gaa over. Men det gik ikke over.
Neu-rasteniens mørke Skygger la sig atter over mit Liv.
Jeg maatte ta en Hviletid og tænke paa at faa et
Embede, hvor jeg kunde holde Kapellan.

Folket, som ikke havde nogen Rede paa Nerver
og Neurasteni, antog efterhaanden, at en saa
langvarig Sygdom maatte være livsfarlig, og nede i
Sarpsborg var jeg allerede død, hvad jeg erfarede paa en
meget drastisk Maade. Jeg var dernede et Ærinde,
og som jeg gik nedover Sannesundsveien, mødte jeg
en Arbeidsmand, som tydeligvis blev aldeles
konsterneret ved Synet af mig. Han gik langsomt
forbi, idet han uafladelig stirrede paa mig. Da han
var kommet forbi mig, vendte han om igjen og kom
bort til mig. „Er det Dere?" sa han, hvad jeg
smilende bekræftede. „Men er det Dere lys levandes
da?" „Ja." „Men Di er jo dø — er Di nte dø?"
Jeg forsikrede, at det var mig i levende Live. „Aa,
undskyld da," sa han, „jeg er saa gla, at De lever."
Men om han var ganske overbevist, ved jeg ikke.

Straks efter kom jeg ind til Boghandleren, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/oplevotank/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free