Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 203 —
Alt maa være i Virksomhed og i potenseret
Virksomhed, der koncentrerer sig om dette, som han
vil opnaa hos sine Tilhørere.
Men efter Prækenen var jeg aldeles udtømt.
Dødsens træt gik jeg ned fra Prækestolen, op i
Vognen og derfra i Sengen, hvor jeg blev liggende
som Patient, ofte i en Uge og undertiden i to Uger,
før jeg atter blev saa pas, at jeg kunde komme op
igjen til den samme pinlige, haabløse Kamp.
Spurgte jeg Gud: Hvorfor? — Nei, jeg spurgte
ham ikke meget. Jeg vidste med en dyb Vished, at
Gud vilde noget godt med Lidelsen. Naar jeg
syntes, det blev for svært, saa bad jeg ham lette
det for mig, og det gjorde han altid. F. Ex. en
Aften, jeg havde dikteret min Kapellan en lang,
vanskelig Skrivelse til Departementet, var jeg frygtelig
medtaget, mit Hoved værkede, det føltes dobbelt
saa stort, som det skulde være, og jeg kunde ikke
sove. Jeg kjendte, at jeg maatte sove og bad Gud
om at faa søvne. Søvnen kom, mægtig, beroligende,
befriende, og jeg vaagnede styrket og glad. Aa, du
Søvn! du kjære lille Død, som saa velgjørende
afbryder Livet. Aa, du Søvn! du store stadige
Under, der saa velsignet befrier os fra denne vor
Bevidsthed, som vi er saa stolte af.
„De maa prøve et Aars Hvile, saa faar vi se."
Det var, hvad Lægen sa i Slutningen af 1896. Jeg
kjendte, at Hvilen var god; men den vilde ikke
forslaa. I ste Mars 1897 var mit Permissionsaar
udløbet. Og en Aften sidst i Februar kom Lægen
ud for at undersøge Virkningen af Hvileaaret og
afsi Dommen: Søge Afsked eller fortsætte
Gjerningen. Det var Stadsfysikus Bonnevie, hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
