Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Værelse salig afdøde Nechljudows Moder
Agrafjena Petrowna, som nu var hos Sønnen i Egenskab af
hans Husholderske.
Agrafjena Petrowna havde i Løbet af ti Aar til
forskjellige Tider levet sammen med Nechljudows Moder
i Udlandet og havde samme Udseende og Manerer som
en fornem Frue. Hun havde været i Nechljudows Hus
helt fra Barndommen af og kjendte Dmitri Iwanowitsch,
medens han endnu var Mitinjka.
„Godmorgen, Dmitri Iwanowitsch.“
„Godmorgen, Agrafjena Petrowna. Hvad Nyt?“
spurgte Nechljudow halvt i Spøg.
„Et Brev — jeg ved ikke, enten det er fra den gamle
eller den unge Fyrstinde. Kammerpigen er kommen med
det for en Stund siden og venter hos mig paa Svar,“
sagde Agrafjena Petrowna og rakte ham Brevet med et
betydningsfuldt Smil.
„Vel — straks,“ sagde Nechljudow og tog Brevet;
da han bemærkede Agrafjena Petrownas Smil, fik han
et mørkt Udseende.
Agrafjena Petrownas Smil betød nemlig, at Brevet
var fra Frøken Fyrstinde Kortschagins, med hvem
Nechljudow — efter Agrafjena Petrownas Formodning —
tænkte paa at gifte sig. Og denne Formodning, som laa
udtrykt i Agrafjena Petrownas Smil, var Nechljudow
ubehagelig.
„Saa siger jeg hende, at hun skal vente,“ og
Agrafjena Petrowna tog Feiekosten, som ikke laa paa sin
rette Plads, og lagde den paa et andet Sted, hvorpaa
hun seilede ud.
Nechljudow aabnede det duftende Brev, som
Agrafjena Petrowna havde overleveret ham, og begyndte at
læse:
„Idet jeg paatager mig den Pligt at være Deres
Hukommelse,“ stod skrevet paa et Ark graat, tykt Papir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
