- Project Runeberg -  Opstandelse /
25

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham, som noget selvfølgeligt og følte sig fornærmet, naar
de udeblev. I Edsvorneværelset havde han netop kjendt
denne ubehagelige Følelse af Mangel paa Respekt
overfor ham; blandt de Edsvorne var en Kjending af
Nechljudow — Peter Gerassimowitsch (Nechljudow kjendte
aldrig og pralede endog med ikke at kjende hans
Familienavn), forhenværende Lærer for hans Søsters Børn.
Denne Peter Gerassimowitsch var nu Lærer i Gymnasiet.
Nechljudow kunde aldrig fordrage ham paa Grund af
hans Familiaritet og selvbevidste Latter og overhovedet
paa Grund af hans „kommunistiske Manerer“, som
Nechljudows Søster pleiede at kalde det.

„Saa — De maatte ogsaa komme hid,“ mødte Peter
Gerassimowitsch Nechljudow med en høi Latter. „Kunde
De ikke slippe fri?“

„Jeg har ikke tænkt paa at slippe,“ svarede
Nechljudow strengt og mørkt.

„Nu — det er jo en Borgerpligt. Men vent, til De
bliver sulten og ikke faar sove, da vil Visen faa en anden
Lyd,“ fortsatte Peter Gerassimowitsch med en endnu
høiere Latter.

„Denne Præstesøn vil vel snart tiltale mig med „du“,
tænkte Nechljudow, og idet hans Ansigt udtrykte en
Bedrøvelse, som vilde været naturlig, om han havde faaet
Besked om, at alle hans Paarørende var døde, gik han
væk fra ham og hen til en Gruppe, der havde dannet
sig omkring en høi, glatraget, fin Herre, som fortalte
noget paa en livlig Maade. Denne Herre talte om
Processen, der netop var fore i den civile Afdeling som om
en Sag, han kjendte meget nøiagtig, og nævnte
Retsmedlemmerne samt de berømte Advokater med deres
Navne og Farsnavne. Han fortalte om den besynderlige
Vending, som den store Advokat kunde give Sagen, og
som bevirkede, at en af Parterne, en gammel Frue, maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free