- Project Runeberg -  Opstandelse /
27

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig tre Gange let forover, idet han svingede dem over
sit Hoved.

„Ingenting kan styrke én saaledes som en kold Dusch
og Gymnastik,“ tænkte han, idet han med den venstre
Haand, paa hvis Ringfinger han bar en gylden Ring,
følte paa den høire Arms anspændte Muskler. Han havde
endnu tilbage at gjøre en „Moulinet“ (han pleiede
nemlig bestandig at foretage disse to Bevægelser foran lange
Retsforhandlinger), da nogen tog i Døren for at aabne
den. Præsidenten skyndte sig at lægge Manualerne paa
sin Plads og aabnede Døren.

„Om Forladelse,“ sagde han.

Et af Retsmedlemmerne traadte ind i Værelset —
en ikke høivoksen Mand med Guldbriller og optrukne
Skuldre og et mørkt Ansigt.

„Matwej Nikititsch er endnu ikke kommen,“ sagde
han utilfreds.

„Endnu ikke?“ svarede Præsidenten og trak
Uniformen paa. „Han er altid for sen.“

„Det er forbausende — skammer han sig da ikke?“
sagde Retsmedlemmet, satte sig harmfuld og tog sig en
Cigaret fra Bordet.

Dette Retsmedlem, en meget punktlig Mand, havde
den Morgen havt et Sammenstød med sin Frue, som
havde gjort Ende paa sine Maanedspenge saa altfor
tidlig og havde bedt ham om et Forskud; men han havde
sagt, at han ikke kunde indlade sig derpaa. Saa fulgte
en Scene. Fruen mente, at han isaafald ikke kunde
vente at faa nogen Middag hjemme. Med den Besked
var han reist; nu frygtede han for, at hun vilde sætte
sin Trudsel iværk; med Hensyn til hende maatte man
være belavet paa alt. „Der kan man se en, der fører
et godt, moralsk Liv,“ tænkte han, idet han betragtede
den sunde, straalende, muntre, joviale Præsident, som
med sine smukke, hvide Hænder og med udstaaende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free