- Project Runeberg -  Opstandelse /
28

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Albuer strøg sine lange, tykke, graa Bakkenbarter til Siden
udover den broderede Krave. „Han er altid tilfreds;
men jeg har det ikke godt.“

Sekretæren kom derpaa ind med endel Akter og
Dokumenter.

„Min bedste Tak,“ sagde Præsidenten og tændte en
Cigaret. „Hvilken Sag har vi først?“

„Forgiftningssagen — tror jeg,“ svarede Sekretæren
øiensynlig ligegyldig.

„Nuvel, naar det skal være Forgiftning, saa lad det
være det,“ sagde Præsidenten, efterat han havde
overlagt med sig selv, at denne Sag var en Sag, man kunde
være færdig med til Klokken fire og derpaa reise bort.

„Og er Matwej Nikititsch fremdeles væk?“

„Ja — fremdeles væk.“

„Er Hr. Breve her?“

„Ja, han er her,“ svarede Sekretæren.

„Sig ham saa, naar De træffer ham, at vi begynder
med Forgiftningen.“

Breve var den Statsadvokat, som skulde føre
Anklagen ved denne Sags Forhandling.

Da Sekretæren kom ud i Korridoren, stødte han paa
Breve.

Med en Mappe under Armen og med tilbagetrukne
Skuldre og i en let tilknappet Uniform skred han
gjennem Korridoren med raske, næsten løbende Skridt, idet
han klaprede med Hælene og slang med Armene, saa
Haandfladerne var perpendikulære med Retningen af hans
Gang.

„Michail Petrowitsch ønsker at vide, om De er
færdig?“ spurgte Sekretæren.

„Det forstaar sig; jeg er altid færdig,“ svarede
Statsadvokaten. „Hvilken Sag er den første?“

„Forgiftningssagen.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free