Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Straks efter at de Edsvorne var kommet ind, kom
Retskommissæren med sin skjæve Gang, og idet han
gik frem i Midten af Salen, raabte han med høi Stemme,
som om han vilde skræmme de Tilstedeværende:
„Retten kommer!“
Alle reiste sig; Dommerne steg op paa Forhøiningen.
Præsidenten med sine stærke Muskler og sine smukke
Bakkenbarter og det mørkt udseende Retsmedlem i
Guldbrillerne, der saa mørkere ud nu, fordi han netop
gjennem sin Svoger, som havde været hjemme hos ham,
havde faaet Besked om, at der ingen Middagsmad blev af.
„Det ser saaledes ud til, at vi maa ty hen i
Restaurationen —,“ sagde Svogeren leende.
„Det er ingenting at le af,“ svarede den mørke
Dommer og blev endnu mørkere.
Endelig kom den tredje af Dommerne, den omtalte
Matwej Nikititsch, som bestandig var forsinket. Det var
en skjægget Mand med store, fra hinandenstaaende, milde
Øine. Han led af Mavekatarrh og havde netop idag ifølge
Lægens Forskrift begyndt en ny Diæt, saa han af den
Grund var blevet hjemme over Tiden. Inden han nu tog
Plads paa Forhøiningen, viste han et meget
eftertænksomt Udseende; han havde nemlig for Vane ved enhver
Anledning at spørge, som spurgte han et Orakel. Nu
tænkte han ved sig selv: dersom Antallet af de Skridt,
han havde at gaa fra Dommerværelset op til sin
Lænestol, lod sig dele uden Rest, saa vilde den nye Kur for
Katarrhen lykkes; hvis ikke, vilde den ikke lykkes ham.
Det blev 26 Skridt, men han gjorde et lidet et til, og
med det 27de naaede han Lænestolen.
Præsidentens og Bisiddernes Figurer virkede meget
imponerende i sine Uniformer med de guldbroderede
Kraver. De følte det ogsaa selv og var en Smule forlegne
over sin egen Herlighed; de sænkede sine Øine beskedent,
og de ilede med at komme tilsæde ved det med grønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
