- Project Runeberg -  Opstandelse /
35

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Døren bag Skranken gik op, og ind kom to Soldater
i Kasketter og med dragne Sabler; efter dem fulgte den
ene af de Anklagede, en rødhaaret, fregnet Mand
tilligemed to Kvinder. Manden var iført en Arrestantslaabrok,
som var for vid og for lang for ham. Da han traadte
ind i Retssalen, holdt hans Hænder med de sprigende
Tommelfingre krampagtig fast paa Bukselinningen; de
nedhængende Ærmer skjøves paa Grund heraf tilbage, og
uden at se hverken paa Retten eller paa Tilskuerne
fæstede han sine Øine opmærksomt paa den Bænk, som
han gik hen til, og paa hvis yderste Kant han satte sig
ned for at give Plads for de andre. Med Øiet fæstet
paa Præsidenten begyndte hans Kindmuskler at bevæge
sig, som om han var ifærd med at sige noget. Derpaa
traadte en ikke ung Kvinde ind — ogsaa iført
Arrestantslaabrok. Hendes Hoved var ombundet med et Tørklæde,
— hendes Ansigt var graablegt uden Øienbryn og
Øienvipper, men med røde Øine. Hun syntes at være
fuldstændig rolig.

Paa Veien til sin Plads hægtede hun sin Slaabrok
fast i noget; hun løste den med Omhu og uden Hast,
hvorpaa hun satte sig.

Den tredje i Rækken af de Anklagede var Maslowa.

I det samme hun kom ind, vendte alle Mændenes
Øine sig mod hende; de kunde ligesom ikke tage dem
væk fra det blege Ansigt med de sorte, glinsende Øine
og det fyldige Bryst, som kom tilsyne under Slaabroken.
Selv Vagten, som hun maatte gaa forbi, glemte sig i den
Grad, at han først rev sig løs, da hun havde sat sig, og
det paa en Maade, som om han var sig en eller anden
Skyld bevidst; han tog sig sammen og stirrede ud af
Vinduet ligeoverfor.

Præsidenten ventede, til alle de Anklagede havde
sat sig paa sin Plads; straks Maslowa havde sat sig,
vendte han sig til Sekretæren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free