Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Sæt Dem. — Euphemia Iwanowna Botschkowa,“
vendte Præsidenten sig til den anden Anklagede. Men
Simon blev staaende og spærrede Veien for Botschkowa.
„Sæt Dem, Kartinkin.“ Kartinkin stod fremdeles.
„Hører De, Kartinkin, sæt Dem.“ Men Kartinkin blev
staaende og satte sig først, da Retskommissæren kom
ilende til, — hans Hoved hældede til den ene Side, og
Øinene var unaturlig store, idet han næsten skreg med
en tragisk Stemme: „Sæt Dem, sæt Dem!“
Kartinkin satte sig ligesaa hurtigt, som han var staaet
op; han trak Slaabroken sammen og begyndte igjen at
bevæge Kindmusklerne.
„Hvad er Deres Navn?“ Med et Suk af Træthed
vendte Præsidenten sig til den anden Anklagede uden
at se op, da han gjennemsaa nogle Papirer, som laa
foran ham paa Bordet. Disse Formaliteter var saa
almindelige, at han for at paaskynde Forhandlingerne meget
let kunde udføre to Ting paa en Gang.
Botschkowa var 23 Aar gammel — hun var en
Borgerkvinde fra Kolomna og havde tjent som Korridorpige
i førnævnte Gjæstgiverhus „Mauritanien“.
Hun havde aldrig været for Retten før eller været
Gjenstand for retslig Undersøgelse; hun havde erholdt
en Kopi af Tiltalen mod hende. Botschkowa gav sine
Svar fripostig og med en Betoning, som om hun vilde
tilføie til hvert Svar: „Jovel — Euphemia og Botschkowa,
og Kopien har jeg faaet; jeg er stolt af det og vil ikke
tillade nogen at le af mig.“ Uden at vente paa, at
man vilde bede hende om at sætte sig, satte hun sig,
straks Spørgsmaalene var slut.
„Deres Navn?“ Den kvindeskjære Præsident vendte
sig med en speciel Imødekommenhed mod den tredje
Anklagede. „Man maa reise sig,“ tilføiede han venlig,
da han bemærkede, at hun blev siddende.
Maslowa reiste sig med en rask Bevægelse og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>