- Project Runeberg -  Opstandelse /
41

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Udtryk af Beredvillighed; med fremskudt Bryst og
uden at svare stirrede hun Præsidenten lige i Ansigtet
med sine smilende Øine, hvoraf det ene skelede lidt.

„Hvad heder De?“

„Ljubowj,“ svarede hun hurtig.

Med Lorgnetten paa Næsen vedblev Nechljudow at
se paa hende, medens man gjorde hende de sædvanlige
Spørgsmaal. Men — det kan ikke være mulig, tænkte
han uden et Øieblik at vende Øinene bort fra den
Anklagedes Ansigt. Men hvorledes kan hun da hede
Ljubowj, tænkte han, da han hørte hendes Navn.

Præsidenten vilde gjøre hende flere Spørgsmaal, men
Meddommeren med Guldbrillerne, som ærgerlig hviskede
noget til ham, holdt ham tilbage. Præsidenten gjorde et
samstemmende Nik med Hovedet og vendte sig til den
Anklagede.

„Hvorledes kan De hede Ljubowj?“ spurgte han. „De
er opført under et andet Navn.“

Den Anklagede taug.

„Jeg spørger Dem, hvad er Deres egentlige Navn?
Hvor er De døbt?“ spurgte den ærgerlige Meddommer.

„Tidligere kaldte man mig Katharina.“

Men det kan jo ikke være hende, fortsatte
Nechljudow med at tale til sig selv; imedens vidste han uden
Tvil, at det var hende, Pleiedatteren, Stuepigen, som han
for lang Tid tilbage havde været forelket — ja ligefrem
forelsket i — hende, som han saa i en Rus af Galskab
havde forført og forladt, og paa hvem han siden aldrig
havde tænkt, fordi denne Erindring var pinefuld for ham;
den ligefrem anklagede ham og viste ham, at han, som
var saa stolt af sin Korrekthed, ikke alene havde handlet
ukorrekt, men at han ligefrem havde handlet nederdrægtig
mod denne Kvinde.

Jo — hende var det. Han saa nu tydelig og klart
det hemmelighedsfulde Trylleri i dette Ansigt, som skilte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free