- Project Runeberg -  Opstandelse /
60

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

Opstandeiif,

—....... ’-" ––––’■■ .’j’wwwffl!«!!»

Katjuseha, men uden Grund; han elskede hende uden
selv at vide det, saaledes som alle ufordærvede
Mennesker elsker, og hans Kjærlighed var en Beskyttelse
saavel for ham som for hende. Han havde ikke alene intet
Ønske om at besidde hende fysisk, men han modsatte sig
endog Tankerne paa en saadan Mulighed. Men den Frygt,
den mere poetiske Tante Sofie Iwanowna bar paa, at han
med sin bestemte Karakter let kunde falde paa at ville
gifte sig med en Pige, han havde vundet, uden at tage
Hensyn til hendes Herkomst og Stilling, havde større
.Sandsynlighed for sig.

Naar hans Kjærlighed til Katjuseha først kom til
fuld Klarhed hos ham, og især, hvis man vilde forsøge
at overbevise ham om det mislige og uheldige i at knytte
sin Skjæbne til den unge Pige, da kunde det meget let
hænde, at han med sit ærlige Væsen vilde sætte sig op
imod dem og slet ikke vilde se nogen Grund til ikke
at ægte en Pige, som han elskede, og som elskede ham
igjen. Men Tanterne kom ikke til at sige noget, og
han reiste, uden at han blev sig sin Kjærlighed fuldt
bevidst.

Han var alligevel sikker paa, at hans Følelse,
en hans hele Væsen gjennemstrømmende Glæde, var gjen-:
gjældt og delt af den unge Pige.

Da han reiste, stod hun paa Trappen sammen med
Tanterne og fulgte ajlle hans Bevægelser med sine sorte,
taarefyldte Øine, som skejede lidt; han fik med ét en
Fornemmelse af, at han efterlod sig noget skjønt og
dyrebart, som aldrig vilde komme igjen. Og han blev
meget bedrøvet.

„Lev vei, Katjuseha. Jeg takker for alt," sagde han
henover Hovedet paa Tante Sofia, idet han steg ind i
Kajeschevognen.

»Lev: y$], ßmitøij Iwanowitsch,ßvarede kun med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free