- Project Runeberg -  Opstandelse /
72

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i 72

Opstandelse.

gule Haar, de muntre Toner af Festens Sange, Præstens
vedvarende Velsignelse over Forsamlingen, det skinnende
trefarvede Lys og det atter og atter gjentagne: Kristus
er opstanden — Kristus er opstanden! Alt var
vakkert,-men vakrere end alt var Katjuscha i sin hvide Kjole med
det blaa Belte og det røde Baand i Haaret og med sine
Øine, der straalede af Henrykkelse.

Neehljudow følte, at hun saa ham uden dog at vende
sig om mod barn. Han saa det, da han gik forbi hende
opover til Alteret; han havde dog ikke egentlig noget at
sige hende; men han tænkte ud, hvad han sagde til
hende, idet han gik forbi:

„Tante sagde, hun vikle bryde Fasten efter Høi-’
messen."

Det uInge Blod, som bestandig, naar hun saa paa
ham, bedækkede hele hendes vakre Ansigt med sin Rødme,
og de sorte Øine, som smilte og straalte af Glæde, hvilte
paa Neehljudow med et Blik fra neden og opad.

„Jeg ved det," sagde hun smilende.

I det samme gik Klokkeren forbi Katjuscha; han
trængte sig nemlig gjennem Mængden med en Kobberkande
i Haanden. Uden at se paa hende streifede han hende
med Skjøderne paa sin Kjole — øiensynlig fordi han af
Ærbødighed for Neehljudow veg lidt tilside for ham. Men
for Neehljudow syntes det et Under, at denne Klokker
ikke forstod, at alt her som overalt kun var til for
Katjuschas Skyld, og at man kunde negligere alle Ting
— kun ikke hende, som var Midtpunktet for det hele.
For hendes Skyld glinsede Guldet paa Kandelabrene,
medens Kjærterne lyste i Lysekronerne og langs
Væggene ; for hendes Skyld lød den frydefulde Sang:
„Paaskemorgen slukker Sorgen" osv. Alt godt i hele Verden
var kua til for hendes Skyld. Og Katjuscha forstod det
ogsaa saaledes. Han syntes det i det mindste, hvergang
fean, rettedg sine Øjjie p,aa. hendes velformede Figur i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free