Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opstandelse.
’ lOT
juscha bort; bua havde taget et feil Tæppe med.
Taus forlod Neehljudow Værelset. Han. skammede
sig ikke engang. Han saa paa Matræna Pawlownas
Ansigtsudtryk, at hun misbilligede hans Opførsel, og at hun
havde Ret dertil. Men den Følelse, som nu ganske og
aldeles havde løsgjort sig fra Følelsen af en Kjærlighed,
som den burde være, beherskede ham fuldstændig uden
at anerkjende noget andet.
Han var den ehle Aften som ude af sig selv; snart
var han inde hos Tanterne, og snart gik han for sig
selv og tænkte udelukkende paa hende; men hun lod til
at sky ham, og Matræna Pawlowna anstrengte sig med
ikke at slippe hende ud af Syne.
XVII.
Saaledes gik Aftenen, og Natten kom. Doktoren trak
sig tilbage for at sove. Tanterne gik ligeledes tilsengs.
Neehljudow vidste, at Katjuseha nu var alene i
Pigeværelset. Plan gik paany ud i Forstuen. Ude var det
dunkelt, med fugtigt, varmt Veir, og den hvide Taage,
som om Vaaren driver den sidste Sne bort eller lægger
sig henover den smeltende Sne, opfyldte Luften. Fra
Elven, der flød afsted omtrent 100 Skridt nedenfor den
Skraaning, Husene stod paa, lød der en sælsom Tone;
Isen gik op.
Neehljudow steg nedad Trappen, skred over
Søle-pytterne, der havde dannet sig paa den frosne Is og Sne;
og tog Veien henimod Pigeværelsets Vindu. Kans Hjerte
slog saa høit i hans Bryst, at han hørte det; hans Aande-:
åmg m Mft n. Ätø M m. i & langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
