- Project Runeberg -  Opstandelse /
85

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opstandelse.

’ lOT

klemte en Hundrederubelseddel i en Konvolut i Haanden!;
’»Her, jeg vil–

Hun forstod Meningen, rynkede Panden og rystede
paa Hovedet, idet hun stødte hans Haand fra sig.

„Nei, tag den," sagde han og ståk Konvoluten ind
paa hendes Bryst. Og som om han havde brændt sig,
løb han stønnende ind paa sit Værelse. Længe drev han
frem og tilbage; han krummede sig, gjorde Sprang i.
Høiden og sukkede høilydt som under fysiske Smerter,
da han tænkte paa denne Scene.

Men hvad skulde man gjøre? Gik det ikke bestandig
saaledes? Saadan var det med Schenbock og
Guvernanten, saadan med Onkel Grischa, saadan med
Faderen,-da han havde opholdt sig i Byen og faaet en uægte Søn.;
Naar alle gjorde ligedan, maatte saa ikke lian ogsaa
gjøre det. Paa denne Maade søgte han at trøste sig,
og dog kunde han ikke være istand til at faa sig beroliget.
Erindringen brændte ham i Samvittigheden.

I sin Sjæls dybeste Dyb erkjendte han, at han havde
handlet afskyelig, grusomt, gement, og at han med
Bevidstheden om denne sin Handling for Fremtiden umulig
kunde dømme nogen, og at han neppe kunde se Folk
i Ansigtet — han, som hidtil havde været af den Mening,
at han vär en skjøn, ædel og høimodig ung Mand. Og
for at kunne leve videre og holde sig munter og glad
gaves der kun et Middel: ikke at tænke paa dette. Og
han gjorde det.

Det Liv, han nu traadte ind i: det fremmede Sted,
Kameraterne, Krigen, alt hjalp ham dertil. Jo længere
Tiden led, desto mere glemte han, og tilsidst lykkedes
det ham at glemme fuldstændig.

Kun en Gang var han blevet beklemt om Brystet;
det var, da han straks efter Krigen besøgte Tanterne i
det Haab at se Katjuscha igjen; han fik da høre, at hun!
ikke niei’fi y&E laos dem, at hun var reist straks efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free