- Project Runeberg -  Opstandelse /
135

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opstande Ise.

135

ham i en Balkjole. Han tænkte nn med Afsky paa hendes
smukke Skuldre og Hænder, og denne hendes grove,
dyriske Fader med sin Fortid og Raahed og hendes
Bel-Esprit af en Moder med tvilsomt Rygte, — alt var
afskyeligt, skammeligt og væmmeligt.

„Nei, nei," tænkte han; „man maa gjøre sig fri
— fri fra alle disse falske Forhold saavel til Kortschagins
som til Maria Wasilijewna, Marskalkens Frue, og til Arven
og alt det øvrige. Ja, man maa for at puste frit reise
til Udlandet, til Rom, og beskjæftige sig med Maling."
Han kom til at tænke paa sine Tvil angaaende sit Talent.
Forøvrigt var det det samme, bare han fik puste ud.
Først til Konstantinopel og derefter til Rom, men først
og fremst maatte han faa Sagen i Orden med Advokaten.

Pludselig dukkede Arrestanten med de sorte Øine
op i hans Fantasi med en egen Livlighed, og han saa,
hvorledes hun græd, da de Anklagede havde Ordet for
sidste Gang til Forsvar. Skyndsomt slukkede han
Cigaretten og krøllede den i Askebægeret, tændte sig en ny
og tog til at drive frem og tilbage i Værelset; i hans
Forestilling dukkede op en efter anden de Stunder, han
havde oplevet sammen med hende, den Lidenskab, som
da greb ham, og den Skuffelse, han følte derefter. Han
erindrede den hvide Kjole med de blaa Baand og Messen.
Jeg har jo elsket hende, elsket hende med en ægte, ren
Kjærlighed hin Nat, hin Nat, da jeg første Gang boede
hos Tanterne og skrev min Afhandling. Og han kom
ihu, hvordan han da var; der kom et Pust imod ham
af Ungdom, Friskhed og Livsglæde, og han følte sig
endnu mere trist.

Forskjellen mellem, hvad han da var, og hvad han
nu var, var stor, maaske større end Forskjellen mellem
Katjuscha i Kirken og den Pige, som de idag havde dømt;
da var han en munter og fri Mand, foran hvilken der
aabnedje sig uendelige Muligheder; nu følte han sig fangejft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free