- Project Runeberg -  Opstandelse /
138

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

Opstandelse.

det var en lignende Opvaagnen, da han ferlod det civile
Liv og for at ofre sit Liv traadte ind i Arméen og fulgte
med 5, Krigen; men netop der blev han allerværst
tilsmudset. Saa vaagnede han op igjen, da han meldte
sig ud af Hæren o!g reiste til Udlandet for at beskjæftige
sig med Malerkunsten.

Fra den Tid af og indtil nu havde der været en
lang Periode uden Renselse, og derfor havde han
ingensinde før følt sig i den Grad tilsmudset som nu og
indviklet i Modsigelser mellem, livad hans Samvittighed for«
drede, og det Liv, han førte. Han blev ræd, da han
opdagede denne Kløft.

Kløften var saa stor, Tilsmudsningen saa stærk, at
han i det første Øieblik rent fortvilede over Muligheden
af at blive ren igjen. „Jeg har jo prøvet at forbedre mig,
men der blev ingenting af det," sagde det inde i ham,
Fristerens Stemme. „Hvad nytter det at prøve en Gang
til? Du er ikke alene saadan; alle er ligedan —
saaledes er Livet," sagde denne Stemme. Men der vaagnede
allerede i Nechljudow denne frie aandelige Følelse, som
alene er sand, mægtig og evig, og han maatte tro den;
hvor stor end Afstanden var mellem, hvad han havde
været og var, og hvad han vilde blive, alt syntes dog
muligt for det op vaagnende aandelige Væsen i ham.

„Det faar koste, hvad det vil, jeg maa gjøre Ende
paa Løgnen og vli tale Sandhed til alle Kanter," sagde
han høit og bestemt til sig selv. „Jeg vil sige Missi,
at jeg skeier ud og ikke kan gifte mig med hende, og at
jeg til ingen Nytte har opholdt hende. Jeg vil sige Maria
Wasilijewna, Marskalkens Frue — forresten har jeg
ingenting at sige hende; men jeg vil sige hendes Mand, at jeg
er en Sk,urk og har bedraget ham. Arven vil jeg ordne
saaledes, at Retten opretholdes. Jeg vil tilstaa for
Katjuseha, at jeg er en Slyngel og har øvet Synd, mod hende,
og jeg vü gjørj alt, hvad jeg k^n, før at Me henäø

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free