- Project Runeberg -  Opstandelse /
170

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

Opstandelse.

skjønt de kjender mig som jeg er, ligedan, og alligevel
afskyr de mig ikke, men viser mig tvertimod Agtelse."

;,Det er jo soleklart, at denne Gut ingen
ondskabsfuld Skurk er, men —; og det maa dog alle kunne se —
et ganske almindeligt Menneskebarn, og at ban er bleven,
hvad han nu er, paa Grund af de Forhold, han har
levet under, hvilket fra først af er Tilfælde med alle
saadanne Individer; deraf synes det mig tydeligt at maatte
fremgaa, at først maa Livsvilkaarene ændres, før vi kan
blive kvit slige ulykkelige Væsener," vedblev
Nechljudow at tænke, idet han betragtede Guttens sygelige og
forskræmte Ansigt „Havde bare denne Ungdom stødt
paa et Menneske, som havde havt Medlidenhed med ham,
da han drev "omkring i Byen uden Arbeide og led Nød,
saa havde alt dette været undgaaet. Eller om nogen havde
advaret ham, da han dengang efter tolv Timers Arbeide
i Fabriken var bleven forlokket af de ældre Kamerater
til at gaa ind paa Samlaget for at faa en Dram. Om
nogen da havde sagt: „Gaa ikke did, Wanja. Det
virker ikke godt!" Gutten havde da sikkert skyet Brænde*
vinet og intet ondt kommet til at gjøre. Men et
saadant Menneske med Medlidenhed og Godhed for ham
havde han aldrig truffet paa — ikke en eneste en i
den lange Tid, han som et Dyr i Skoven streifede
omkring i Byen og under sin Læretid med snauklippet Haar
løb Erinder og gjorde Indkjøb for sin Mester. Han havde
tvertimod lært saavel af Mesteren som af Kameraterne i
alle de Aar, han gik i Lære, at hvad det gjaldt om for
ham var at blive en fiks Kar, som var flink til at skyde,
svire, trætte og føre et lastefuldt Liv.

Og nu ,da han syg af det sundhedsfårlige Arbeide,
fordærvet ved Fyld og Laster, halvt forrykt og betaget
som en Natterangler driver gjennem Staden uden Maal og
Med, medens han i Uforstand bryder ind i et Skur og
tilvender gig Tæppe, gom ingen h,a«r. ßrug før, == j&u

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free