- Project Runeberg -  Opstandelse /
179

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opstandelse.

179

gifte sig med nogen Straf arbeider derborte i Sachalin*),
men at hun vilde indrette sig paa en anden Maade med
nogen af de Foresatte, med en Kontorist eller en
Opsynsmand, eller om det ogisaa bare var en Assistent; forhipne
var de jo „Kun itkk© mager f dia er det ude med
hele Herligheden." Hun erindrede sig, med hvilke Øine;
hendes Forsvarer havde betragtet hende, og hvilke Blikke
Præsidenten havde kastet paa hende i Retten dels uden
at Vide det og dels med Forsæt. Hun kom ihu Berthas
Ord, — hun havde nemlig opsøgt hende i Fængslet — at
hin Student, der endnu søgte hen til Ketajewa, fremdeles
var hendes Elsker og stadig spurgte efter hende med den
største Bekymring.

Hun tænkte endvidere paa. Slagsmaalet med den
Rød-haarede, hvilket bedrøvede hende, og Bagerne, som havdei
sendt hende en ustyrtelig Mængde Rugbrød. Hun tænkte
paa saa mangt og meget — kun ikke paa Nechljudow,
Erindringen om sin Barndom og sin Ungdom og
fornemmelig sin Kjærlighed til Nechljudow søgte hun saa meget
som muligt at gaa afveien for; det smertede hende. Denne
Erindring hvilte dog uberørt og dybt forborgen et eller
andet Sted paa Bunden af hendes Sjæl. Selv i Drømme
havde ikke Nechljudow vist sig for hende. Hun havde
heller ikke gjenkjendt ham i Retten — ikke saa meget
derfor, at han ved deres sidste Samvær havde været en
ung, skjægløs Officer, og at han nu havde forandret sig
til en moden Mand med Lokkehaar og F’uldskjæg ’—5
som for, at hun i det hele ikke havde tænkt paa ham.
Alle Tanker paa den forbigangne Tid sammen med ham
havde hun begravet hin mørke, forfærdelige Nat, da han
kom tilbage fra Arméen uden at vende tilbage til sine
Tanter.

I,ndtil denne Nat havde htøi haaljet paa, at han vilçtø

En Provins i Østasieiv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free