- Project Runeberg -  Opstandelse /
203

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Op s tandelse.

203

Nechljudow trak freia sin Pengebog, stajaks
Opsynsmanden vendte sig om, men blev endda ikke istand til
at kunne stikke Tirubelseddelen td hende, uden at
Manden kunde se det; han krøllede derfor Seddelen
foreløbig sammen i Haanden.

„Men hun er jo en stakkels Kvinde, der er Mottet
for alle høiere Følelser," tænkte Nechljudow, medens han
betragtede det Ansigt, der engang havde været ham saa
kjært, men som nu var vansiret og ophovnet, og imedens
hendes skelende Øine mjed den urene Gla®s i Slikket
opmærksomt gav Agt paa Opsynsmandens Bevægelser og
paa Nechljudows Haand med Pengeseddelen i. I dette
pinlige Øieblik blev han igjen vaklende i sin Beslutning.

Den samme Frister, der den foregaaende Nat havde
fristet ham, hævede paany sin Stemme i Nechljudows
Hjerte, idet han sin Methode tro søgte at faa ham væk
fra Spørgsmaalet, hvad der var hans Pligt, og ganske
umærkelig førte ham over til Spørgsmaalet om, hvad
der vei vilde komme ud af hans Forehavende, og, om det
var hensigtmæssigt.

„Af denne Kvinde kan du dog ingenting gjøre mere,"
sagde Stemmen inde i ham, „og du binder dig kun en
Klamp om Foden, der vil trække dig tilbunds og
fordærve’ dig og derigjennem forhindre dig i at være dine
Medmennesker til Nytte." Og for et Øieblik reiste den
Tanke sig i ham, om han ikke gjorde bedst i at skjænke
hende nogle Penge, gjerne alt, hvad han havde paa sig,
og for altid skilles fra hende og saaledes en Gang for;
alle faa Ende faa Ende paa Historien.

Men straks fik han en tydelig Fornemmelse af, at
netop nu, i dette Øieblik, foregik der en ualmindelig Be-;
givenhed i hans Sjæl, at hans indre Liv stod paa en’
liaarfin Vægtskaal, og at der kun behøvedes en ganske
ringe Kraftanstrengelse, for at hans aandelige Liv Skulde

falle tü føn g&S sDteC SI føn axtfrn <>$ ss to jgjrøfø"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free