Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLII - XLIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Op s tandelse.
209
var de udslettet fra bendes Hukommelse. Men de var
der dog endnu, de laa kun skjult i hendes Tankes
Lønkammer, og det var saa tæt tillukket, som Bier tillukker
sine Kuber, for at ikke Insekter skal ødelægge dem.
Derfor var det ogsaa, at hun nu saa i Nechljudow
ikke hin Mand, som hun engang havde indesluttet i sit
Hjerte med en ren og sand Kjærlighed, men kun en rig
Herre, som hun kunde, ja maatte gjøre sig Nytte af, og
som egnede sig til samme Forhold med hende som alle
andre Mandfolk.
„Ja — men Hovedsagen har jeg dog endnu ikke
formaaet at faa sagt hende," tænkte Nechljudow, da han
sammen med den øvrige Mængde af Besøgende søgte at
naa hen til Udgangen. „Jeg har jo ikke meddelt hende,
at jeg vil ægte hende. Endnu har jeg ikke sagt det; men
jeg vil bestemt gjøre det." Saaledes tænkte han.
De ved Døren opstillede Opsynsmænd tællede atter
de Besøgende, efterhvert som de lod dem passere, for at
ingen Uberettiget skulde lure sig ud eller blive tilbage
i Fængslet. Nechljudow blev derfor atter dunket i
Ryggen, men han følte sig imidlertid nu ikke fornærmet
derover; han lagde i det hele taget slet ikke Mærke
til det,
XLIII.
Nechljudow havde villet forandre sit ydre Levevis,
bortleie sin store Beboelsesleilighed, afskedige sit talrige
Tjenerskab og flytte ind paa et Hotel; men det lykkedes
dog Agrafena Petrowna at overbevise h,am om, at der
aldeles ingen Mening var i at forandre sine Livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
